Demokrati

Political Campaign af Bertiers
Political Campaign af Bertiers (akryl på lærred)

Joseph Mbatia Njoroge med kunstnernavnet Bertiers, er en slags afrikansk Erik Hagens. Han beskæftiger sig humørfyldt med politiske ledere. I hans politisk-satiriske billeder om korruption, valgkampagner og fredsforhandlinger møder vi bl.a. Angela Merkel, Tony Blair, Præsident Mugabe og Præsident Barack Obama, da han vandt valget i 2008.

Det udvalgte billede, Political Campaign, handler om den politiske kampagne i forbindelse med præsidentvalget i Kenya i december 2007. Kunstneren skriver om billedet:

“The painting depicts the images of some most prominent political characters in Kenya in 2007.
From left to right:

  1. David Musila
  2. Charles Njonjo
  3. Musalia Mudavandi, currently presidential aspirant
  4. Raila Odinga, presidential aspirant
  5. Julia Ojiambo
  6. Najib Balala
  7. Kalonzo Msyoka former presidential aspirant and currently Wiper party and running mate of C.O.R.D alliance of Raila Odinga
  8. Uhuru Kenyatta presidential aspirant of TNA party and now a political violence suspect at the ICC
  9. Inside the cabin is URP presidential aspirant or Jubilee Alliance party running mate with Uhuru Kenyatta as main presidential aspirant
  10. In front of the cabin and opening a door is former human rights activist and current movie producer Maina Kiai.
  11. Sitting down are two presidents, former Daniel Arap Moi who ruled Kenya for 24 years and the now out-going (2007 and 2013) president Mwai Kibaki. They are enjoying some chips and sausages sitting down near a road culvert as a sign of humbleness.

You may wonder what is the secret behind a lantern lamp, a rooster and a cat. A 'LAMP' is simply a symbol of light meaning that they are all playing their political game towards one goal: 'the welfare of all Kenyans'."

I perioden 2002 til 2007 havde Kenya en skrøbelig regnbuekoalitionsregering (10 partier), ledet af Mwai Kibaki. Han havde været vicepræsident under Daniel Arap Moi, som regerede Kenya i 24 år efter landets første præsident, Jomo Kenyatta. Indtil 2002 havde KANU partiet, domineret af Kikuyer, magten i Kenya.

Kibaki erklærede efter valgsejren i 2002, at kampen mod korruptionen, der var udbredt under KANU ville blive den vigtigste opgave for den nye regering. I januar 2003 nedsatte han en anti-korruptionskomission, der i juni formelt fik rejst anklage mod ekspræsident Moi for bedrageri. Alligevel gav regeringen i december 2007 garantier for immunitet til Moi. Korruptionen fortsatte under Kibakis regering.

I 2007 var der en rekordstor valgdeltagelse, men den efterfølgende stemmeoptælling blev præget af kaos og manipulation, og internationale valgobservatører rapporterede om svindel med stemmer og optælling. Efter flere døgn offentliggjorde Kenyas valgkommission et valgresultat, der gav et snævert flertal til Mwai Kibaki ved præsidentvalget. Derimod fik ODM partiet, ledet af Raila Odinga, flertal i parlamentet.

Befolkningen opfattede det som svindel og voldsomme oprør brød ud i flere byer og landområder. 600,000 mennesker måtte flygte fra deres hjem og 1000 mennesker blev dræbt i det, der senere viste sig at være politisk orkestrerede angreb for at skabe splid mellem forskellige befolkningsgrupper (stammer). Det der lignede etniske kampe mellem især kikuyuer, der støttede Kibaki, og luoer og luhyaer, der især støttede Odinga, kan også ses som økonomisk begrundet, idet Kibakis parti primært støttes af middelklassen og Odingas parti af den fattige del af befolkningen. 

Læs Babettes historie, om Babette der måtte flygte fra sit hjem i byen Eldoret, da hendes hus blev brændt ned under urolighederne.

Politiet blev beskyldt for at være ansvarlig for mange overtrædelser af menneskerettighederne, og der var rapporter om tortur og drab. Alligevel valgte myndighederne ikke at undersøge politiets rolle i volden.

En lang række internationale mæglere, herunder tidligere FN generalsekretær Kofi Annan, (se billede på udstillingen) forsøgte at mægle for at få sat gang i en politisk proces, der skulle danne bro mellem de stridende parter. Volden efter valget stilnede først af efter at FN og Den Afrikanske Union havde været inde og mægle. I februar 2008 underskrev de to største partier en aftale om at dele magten. Præsident Kibaki,(Party of National Unity),og Raila Odinga (Orange Democratic Movement) underskrev en aftale, der havde til formål at skabe bæredygtig fred, stabilitet og retfærdighed i Kenya gennem lov og ret og respekt for menneskerettighederne. I andre aftaler forpligtigede parterne sig til at gennemføre forfatningsmæssige jord-, rets- og valgreformer. Kibaki beholdt præsidentembedet, mens Odinga blev premierminister.

De voldsomme kampe efter valget er nu kendt som 'the post-election violence'. Da det blev klart, at politikerne havde orkestreret angreb for at skabe splid mellem befolkningsgrupper, ønskede befolkningen, at politikerne blev stillet til ansvar. Efter flere mislykkede forsøg på at gennemføre en strafferetlig undersøgelse af de centrale gerningsmænd i Kenya, blev sagen indbragt for Den Internationale Domstol i Haag. Domstolen afgjorde, at der var bevismateriale nok til at indlede retssager mod fire kenyanske politikere. Retsagen begynder i april 2013 ved den Internationale Domstol i Haag. 

Mange kenyanske kunstnere har efterfølgende illustreret magtdelingen, alment kendt som ‘cake sharing’ i deres værker. Her deler politikerne ‘kagen’ mellem sig, og alle skal have en bid. Nogle Kenyanere mener, at det at to forskellige partier skal deles om præsidentembedet og premiereministerposten er dårligere for Kenya, da det betyder, at der nu er to partier og to hold embedsmænd, som alle skal have del i korruptionskagen. I kenya bliver korruption ofte refereret til med eufemismen 'as spise' - politikere 'spiser' af statskassen.

Journalisten Michela Wrong beskriver i sin bog It's Our Turn To Eat korruptionen i Kenya op til valget i december 2007. Men i bogen giver hun også indsigt i den splid, som den engelske kolonimagt grundlagde mellem stammer i Keyna i et 'del og hersk' princip. Denne splittelse mellem stammer cementeret i kolonitiden er i følge Michela Wrong nu så indgroet i den kenyanske befolkning, at stammetilhørsforhold er en stor del af en kenyaners identitet og ikke mindst, syn på andre stammer. 

 

youtube : the XYZ Show
The XYZ Show. Politisk TV dukke-satire fra Kenya
youtube : Corruption Perceptions Index 2012
Transparency International : Corruption Perceptions Index 2012

Emner

Mental sundhed
Mental sundhed
Kvinders rettigheder
Kvinders rettigheder
Menneskerettigheder
Menneskerettigheder
Børnesoldater
Børnesoldater
Vand
Vand
Demokrati
Demokrati
Bæredygtighed
Bæredygtighed