Nadir Tharani

TANZANIA (f. 1952)
Bor og arbejder i Dar es Salaam, Tanzania

Nadir Tharani er praktiserende arkitekt, billedkunstner og forfatter. Tharani er af indisk oprindelse, men er født i Moshi i Tanzania hvor han voksede op. Fra 1972 - 77 studerede han i London ved UCL.

Hans tegninger fra serien Positions of Power: artikle 9*, er en serie på 14 tegninger, som handler om vilkårlig tilbageholdelse, chikane, prygl, piske-slag, tortur og fængsling af mennesker, der ikke retter sig efter magthavernes regler - fra gadesælgere, skolebørn, vælgere, passagerer, drømmere og landsstrygere, til de, som søger et mere retfærdigt liv for alle.

Disse magtpositioner - den tilpasning, som den menneskelige krop er påtvunget af dem, der udøver magt - er stillinger, der rummer magtforhold i deres rå form.

Om ophavet til sit kunstneriske virke, siger Tharani: "Skolen opfordrede os til at tegne, til at præsentere virkeligheden eller til at provokere den ved at drømme gennem tegning eller maleri eller ved at forme objekter. Alle mennesker er kunstnere eller snarere, alle ønsker at være det (dem der ikke ønsker det, har blot endnu ikke indset det). Så der var  ikke et bestemt tidspunkt, hvor jeg opdagede at jeg ville være kunstner.

Men mit kunstneriske virke på Mawenzi-skolen endte i 2. klasse, for da løb skolen tør for penge til maling Men jeg valgte billedkunst i gymnasiet og blev opmuntret til at gå videre, så jeg fortsatte i det små, mens jeg læste arkitektur."

I 2008-09 deltog Nadir Tharani i udstillingen AFRICA/NOW, som blev vist i Runde Taarn, København, Lofotoen Kunsthage, Norge og på kunstmuseet i Tampere, Finland.

 

* Artikel 9 henviser til Deklarationen om Menneskerettigheder.

Nadir Tharani
Nadir Tharani

Relaterede sider

» Tanzania

» Emne: Menneskerettigheder